Bæredygtige byggeprincipper: Sådan skaber du en bolig med lavt CO2-aftryk

Vi lever i en tid med større og større fokus på bæredygtighed, miljøvenlighed og energibesparelser. Det gælder for eksempel inden for transport, fødevarer og tekstiler, men i særdeleshed også i byggebranchen. Hvor der tidligere blev bygget uden for alvor at skele til byggeprojektets klimabelastning eller boligens langsigtede bæredygtighed, er der nu langt større fokus på at bygge i bæredygtige materialer og skabe boliger, der gennem et fleksibelt design kan imødekomme en families skiftende behov gennem mange år.

Ambra Guglietti, som er ingeniør inden for bæredygtigt byggeri hos VELUX, beskriver her den udfordring, vi alle står over for:

"Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, som i høj grad udspringer af menneskelige aktiviteter. Det betyder, at vi er nødt til at begrænse vores ressourceforbrug i alt, hvad vi foretager os - også i vores boliger og de måder, vi bygger, bruger og vedligeholder dem på. Effektive boliger, der ikke spilder energi, materialer og andre ressourcer, er helt essentielle, hvis vi skal nærme os en bæredygtig livsførelse i harmoni med planeten."

I denne artikel kan du få indblik i den bæredygtige udvikling i dansk arkitektur med særligt fokus på projektet Living Places Copenhagen, lære om de fem søjler inden for bæredygtigt boligdesign og blive klogere på, hvordan du selv kan bygge bæredygtigt.  

Ambra Guglietti fortæller, at Danmark er blandt foregangslandene inden for bæredygtigt byggeri og grønt byggeri, og at et helt essentielt fokus i den bæredygtige udvikling er at vælge materialer, der belaster miljøet så lidt som muligt.

"I byggebranchen er der et øget fokus på biobaserede materialer som for eksempel træ, hamp og kork, der typisk har mindre indkapslet kulstof end andre byggematerialer. Det giver dog også anledning til at sætte spørgsmålstegn ved tilgængeligheden af disse materialer. Ville de kunne dække hele byggebranchens behov? Cirkulære materialer bliver derfor også et interessant samtaleemne, og mange arkitekter ser allerede på, hvilke materialer der kan genbruges og hvordan."

Ud over et bæredygtigt materialevalg er det også vigtigt nøje at overveje, hvilke byggeprojekter man prioriterer, og hvordan byggearbejdet udføres. Ambra Guglietti forklarer, hvordan man går mest bæredygtigt til værks i selve byggeprocessen og skaber et hus, der er mest muligt miljøvenligt:

"Det mest miljøvenlige valg er at begrænse brugen af nye materialer og i stedet bruge de materialer, der allerede er i hjemmet. Hvis boligejere kan renovere i stedet for at bygge nyt, gør de allerede noget, der er mindre skadende for planeten. I forhold til at vælge materialer, vil det mest bevidste valg være biobaserede materialer, men det er vigtigt at have for øje, hvor disse materialer kommer fra. Man bør undgå at købe varer, der er fragtet fra den anden side af jorden."

Enfamiliehuset har en meget central plads i den danske byggetradition, og især typehuse i ét plan har i de seneste årtier gået deres sejrsgang på byggepladserne. Bygningsreglementet har i samme periode bevæget sig i en mere CO2-bevidst retning med et stigende fokus på at sænke boligers energiforbrug gennem effektiv isolering, optimeret udluftning og energieffektive vinduer. Det er også løbende blevet mere populært og billigt at opføre særligt energibesparende boligtyper.

Disse energivenlige huse kan opdeles i fire kategorier:

• Lavenergihus - et hus, der  bruger mindre energi til opvarmning sammenlignet med almindelige enfamiliehuse.
• Passivhus - et hus med endnu lavere energiforbrug til opvarmning sammenlignet med lavenergihuse. Derudover er der krav til at varmetilførslen primært skal komme fra solopvarmning og et ventilationsanlæg, der kan genindvinde den passive varme fra boligen.
• Nulenergihus - et hus, der producerer omtrent lige så meget energi, som det forbruger.
• Plusenergihus - et hus, der producerer mere energi, end det forbruger.

Selv om byggebranchen gennem fokus på boligers energiforbrug har bevæget sig i en mere klimabevidst retning, er der stadig plads til forbedringer i forhold til bæredygtigheden. For hvor et lavenergihus fx kan mindske en families energiforbrug kraftigt, kan produktionen og bygningen af et sådant hus faktisk have et højere klimaaftryk sammenlignet med et konventionelt hus.

Hvis byggebranchen fremover skal bevæge sig mod mere bæredygtighed, er det vigtigt, at der lægges et holistisk blik på hele byggeprocessen. Ud over en generel sænkning af energiforbruget bliver det nødvendigt nøje at overveje valget af byggematerialer og styre mod byggeprincipper, der belaster klimaet mindst muligt.

På længere sigt kan det vise sig, at det typiske enfamiliehus med egen have ikke er den mest bæredygtige boligform. For at udnytte vores ressourcer bedst muligt og sikre, at alle indkomstgrupper har råd til et sted at bo, kan det blive nødvendigt i højere grad at bygge på en måde, hvor inde- og uderum til en vis grad kan deles mellem naboer.

Living Places Copenhagen er et eksperimentelt projekt i Jernbanebyen i København fra 2023, hvor der er bygget syv prototyper på boliger med en markant lavere klimabelastning end konventionelle boliger. Husene er opført med udgangspunkt i fem vigtige principper - sundhed, fællesrum, enkelt design, fleksibilitet og skalerbarhed.

Tanken bag Living Places Copenhagen er, at vi alle står over for en bekymrende klimakrise, og at hvis byggebranchen skal gøre noget proaktivt for at mindske sit klimaaftryk og skabe fremtidssikrede boliger, skal der handling til her og nu. Husene i Living Places Copenhagen er derfor udtænkt som bæredygtige og sunde boliger, der opføres med allerede tilgængelige materialer og teknikker.

Det innovative design i Living Places-projektet betyder, at udstillingshusene sammenlignet med et gennemsnitligt enfamiliehus har et tre gange mindre CO2-fodaftryk og tre gange bedre indeklima. Og de allerede tilgængelige byggeteknikker og materialer betyder, at koncepthuset kan opføres til en pris, der svarer til almindelige familiehuse.

Living Places Copenhagen blev udtænkt i et samarbejde mellem VELUX, EFFEKT Architects og Artelia Denmark. De tre virksomheder har den fælles vision, at byggebranchen er nødt til at tænke kreativt og samarbejde på tværs af sektorer for at imødegå klimaudfordringerne effektivt. Ambra Guglietti fortæller om tanken bag projektet:

"Vi mener, at samarbejde på tværs af branchen er nøglen til at minimere CO2-aftrykket. Det er derfor, vi har slået os sammen med EFFEKT Architects og Artelia Denmark for at nytænke den måde, vi bygger boliger på i dag. Gennem processen har vi omhyggeligt overvejet alle vores valg i forhold til design og materialer og spurgt os selv, hvilke implikationer hvert af disse valg kunne have for miljøet, for folks helbred og for bygningens effektivitet."

Når man hører udtrykket "bæredygtigt boligbyggeri", kan man nemt fristes til at tro, at det udelukkende handler om at vælge byggematerialer med en lav klimabelastning. Men hvis boligbyggeriet for alvor skal trækkes i en bæredygtig retning, er det vigtigt, at arkitekturen som helhed afspejler bæredygtige principper. Ambra Guglietti forklarer den tætte sammenhæng mellem arkitekturen og bæredygtigheden:

"Den arkitektoniske kvalitet i en bolig er helt essentiel, når du skal maksimere energieffektiviteten. Formen, orienteringen, facadekompositionen og placeringen af vinduerne er nogle af de designkomponenter, der har en kæmpe indvirkning på bygningens anvendelighed og energiforbrug. Jo mere bygningsarkitekturen er optimeret til at bevare et lavt energibehov, jo mere energieffektivt bliver huset."

De bæredygtige tanker, der ligger til grund for Living Places, kan sammenfattes i fem principper, der fokuserer på sundhed, fællesrum, enkelt design, fleksibilitet over tid og skalerbarhed. Herunder kan du læse om hver af disse søjler og deres indvirkning på boligens bæredygtighed.

Ambra Guglietti forklarer, hvorfor sundhed spiller en så vigtig rolle i det bæredygtige byggeri:

"En sund bolig vil sige, at huset skal være sundt både for mennesker og for planeten. VELUX har altid haft fokus på at skabe sunde boliger og har hjulpet vores kunder med at transformere deres hjem ved hjælp af dagslys og frisk luft. Når der kommer mere dagslys ind i rummet, kan det helt forandre rummets funktionalitet og din opfattelse af rummet."

Om søjlen ”Fællesrum” siger Ambra Guglietti:

"Set i lyset af den klimakrise, vi lever i, og den mangel på boliger til overkommelige priser, der har ramt mange europæiske byer, har vi udforsket et koncept, hvor der er flere fællesrum. Når vi udelukkende bygger private rum, har det en stor effekt på planeten og på folks budget, når de skal leje eller købe et nyt hjem. Derfor spurgte vi os selv, om vi kan dele flere rum med vores naboer, og hvilke rum vi er villige til at dele?"

De fleste vil nok forbinde konceptet "enkelt design" med en minimalistisk arkitektur, men Ambra Guglietti forklarer, at den enkelthed, der efterstræbes i bæredygtig arkitektur, rækker meget længere end blot det æstetiske udtryk.

"Den moderne arkitektur blev mere og mere kompleks. Det medførte, at drift, vedligeholdelse og reparation af bygningen også blev mere kompliceret. Den komplekse arkitektur betyder, at man ofte ender med en ufleksibel bygning, der ikke kan opgraderes i takt med tiden og brugernes behov. Når vi taler om ’enkelhed’ i forbindelse med bæredygtigt boligbyggeri, betyder det, at vi tænker på systemer og konstruktion på en enkel måde, der gør det muligt at vedligeholde, reparere og opgradere bygningen uden at skulle røre ved dens grundlæggende struktur."

Et vigtigt punkt i bæredygtig arkitektur, som også illustreres i Living Places-projektet, er at skabe boliger, der over en lang årrække kan tilpasses boligejernes skiftende behov. Der kan fx komme en ny baby til. Teenageren kan få brug for mere privatliv. Der kan blive behov for, at et ældre familiemedlem flytter ind. Det kan blive nødvendigt at leje en del af boligen ud i en periode. Eller måske skal en del af huset på et tidspunkt bruges til at drive egen virksomhed.

Det spiller en helt afgørende rolle i bæredygtig arkitektur, at den samme bolig kan huse de mange skiftende behov over tid, så der ikke bliver behov for gentagne klimabelastende tiltag som at rive ned, bygge til eller måske endda bygge et helt nyt hus.

Den sidste søjle inden for bæredygtigt boligbyggeri er skalerbarhed. Ambra Guglietti forklarer, at det var vigtigt for VELUX i samarbejdet med EFFEKT Architects og Artelia Denmark at fremvise en boligløsning, som det er muligt at udbrede i stor skala.

"Skalerbarheden peger på konceptets prisvenlighed. Med Living Places ville vi promovere boliger, der er rettet mod den brede offentlighed – ikke løsninger, som det kun er de færreste, der har råd til."

Living Places-projektet viser, at det kan lade sig gøre at bygge bæredygtigt med de materialer og byggeteknikker, vi har til rådighed her og nu, men at det kræver en meget aktiv stillingtagen i alle dele af byggeprocessen og den efterfølgende vedligeholdelse og renovering af boligen. Så hvis du selv planlægger at kaste dig ud i et grønt byggeprojekt, er det vigtigt, at du gør en række grundige forberedelser. Ambra Guglietti giver disse råd:

"Jeg vil først og fremmest anbefale at læse om og få indsigt i bæredygtige byggemetoder og eksisterende boligprojekter, der kan være til inspiration. Derefter vil jeg foreslå at opstille nogle mål eller prioriteter, så du altid har fokus på, hvad der er de vigtigste aspekter ved dit projekt, og nemmere kan finde frem til kompromiser, når der bliver brug for det. Det næste trin er at vælge et erfarent team, som kan guide dig gennem projektet. Uanset om det er en arkitekt, et byggefirma, en ingeniør eller en kombination af flere faggrupper, skal du sikre dig, at de forstår dine holdninger og deler dine værdier."

Hvis du vil lære mere om de bæredygtige byggemetoder anvendt til Living Places, anbefaler vi bogen “Living Places - Principles and Insights for a New Way of Thinking Buildings”.

Når store udfordringer som klimakrisen skal håndteres, er det naturligt at lægge fokus på stort anlagte politiske tiltag, der gennem lovgivning kan skubbe samfundet som helhed i en mere bæredygtig retning. Men det er vigtigt at påpege, at den enkelte boligejer faktisk har stor indflydelse og kan være med til at udstikke en mere klimavenlig kurs. Ambra Guglietti forklarer:

"Vi kan alle sammen skabe forandring mod en bæredygtig byggepraksis ved at ændre vores forbrug og for eksempel være mere bevidste og kritiske i forhold til, hvilke varer vi vælger på hylderne i byggemarkedet. Muligheden for at afkode og vurdere, hvad vi køber eller vælger til vores boligprojekter - ligesom vi gør, når vi vælger mad i supermarkedet - kan ikke kun bidrage til at reducere vores boligers CO2-aftryk, men kan også være med til at skabe et mere bæredygtigt og miljøbevidst samfund."

• Det er mere bæredygtigt at renovere end at bygge nyt.
• Bæredygtigt byggeri behøver ikke være dyrere end konventionelt byggeri.
• En bæredygtig bolig skal have et fleksibelt design, der kan imødekomme skiftende behov over tid.