Renovering af parcelhus: Tips, tricks og "parcelhus hacks"

Arkitekt Anders Barslund har stor erfaring med at renovere huse af ældre dato og fortæller, at der på den rent lavpraktiske front som regel er to årsager til, at parcelhusejere kaster sig ud i en renovering. Den ene årsag er, at man på grund af den lavere købspris vælger at anskaffe et nedslidt hus, som man så gennem renoveringen kan omdanne til en velfungerende bolig med en højere salgsværdi. Om den anden årsag siger Barslund: "Så er der de andre, som køber et hus, der i virkeligheden er for lille til det, de gerne vil have. Og så skal de have flyttet rundt på ting, og de skal have bygget til."

Ud over de rent praktiske årsager til at renovere fremhæver Anders Barslund, at velvære er et vigtigt fokuspunkt for mange boligejere. Han peger på nyere undersøgelser, der viser, at vi nu om dage bruger 80-90 % af vores tid indendørs. Det er ifølge Barslund en meget ny udvikling, der ikke går ubetinget godt i spænd med menneskehjernens udvikling i de foregående mange tusinde år, hvor mennesket primært befandt sig udendørs.

"Det er jo noget, der er kommet til siden Anden Verdenskrig. Altså mine bedsteforældre, som boede på gård på Fyn, de var ude hele tiden. Men det er vi altså ikke. Og hvad betyder det for os, når vi render rundt med en hjerne, som jo altså ikke bare lige har taget et evolutionært spring de sidste 50 eller 70 år?"

Anders Barslund har forsøgt at samle sine tanker om menneskets forbundethed til naturen i det, han kalder evolutionær neuroæstetisk arkitektur - en arkitektur, hvor man prøver at inkorporere nogle af naturens rumligheder i de indendørs omgivelser, som vi bruger så meget af vores tid i. "Hvordan kan vi tage de rum ude fra naturen, som giver os en masse sundhed? Hvordan kan vi tage det med i det byggede? Så vi skaber nogle boliger, der faktisk gør det samme, som naturen gør for os."

For Anders Barslund er det vigtigt at afdække, hvilke behov en parcelhusrenovering og/eller ombygning skal opfylde. I nogle tilfælde kan den ønskede ændring opnås ved at renovere ét specifikt rum: "Jamen, det er der jo flere og flere mennesker, der er begyndt at få øjnene op for. For eksempel køkkenet. Og så badeværelset, fordi vi gerne vil have noget mere wellness. Indbygning af et nyt køkken eller badeværelse er en meget håndgribelig ændring, som køkken- eller badeværelsesleverandører kan være direkte behjælpelige med."

Hvis ønsket er en større modernisering og ombygning af dele af dit parcelhus, anbefaler Anders Barslund at have en arkitekt med på råd: "Så er der ombygningerne, som jo handler om at få noget mere lys ind eller få noget mere udkig – komme mere i kontakt med det udenfor."

Det er vigtigt at lægge et realistisk budget for en parcelhusrenovering, og Anders Barslund fremhæver, at der er betragtelige forskelle på priserne alt efter husets geografiske beliggenhed. "Jeg har en god kammerat i Ebeltoft. Der koster det altså én slags penge. Her hvor jeg sidder i Sorgenfri, der koster det bestemt en anden slags penge."

Barslund forklarer også, at det har stor indflydelse på budgettet, hvilke rent byggetekniske ændringer der skal foretages - fx installation eller renovering af vandrør eller elektricitet - og at udgifterne til arkitektassistance fylder forholdsvis lidt i budgettet: "Det er i øvrigt byggeteknikken, der æder det meste, skal jeg lige hilse og sige. Det der med at lave de lækre rum, det er jo bare 1/10 af sådan et budget."

De fleste får brug for hjælp fra håndværkere, når de skal i gang med et renoveringsprojekt, og hvis det er et større byggeprojekt eller en decideret ombygning, kan der også være behov for en entreprenør. Her anbefaler Anders Barslund, at man går i dialog om parcelhusets særegne og tidstypiske arkitektur, da det kan være risikabelt at tvinge elementer fra moderne typehuse ind i parcelhuset. Disse elementer er nemlig ikke i tråd med tankerne bag det oprindelige parcelhus og faktisk kan gøre det sværere at vedligeholde huset på lang sigt. Som han siger: "Det går galt, hvis du tror, du skal lave noget, der ligner et typehus. Du skal holde fast i det du har, så vinder du."

Barslund ser det som en meget vigtig del af renoveringsprocessen, at man vælger en entreprenør, der går til opgaven med det rigtige udgangspunkt. "Man skal have fat i nogle entreprenører, som forstår det hus og den stil, altså den periode, som huset er fra. Hvis man i fællesskab med sådan nogle entreprenører kan bygge videre på det, man har, så kan man få det til at eksistere i rigtig, rigtig mange år på en rigtig, rigtig fin måde."

Når Anders Barslund skal hjælpe med at renovere eller ombygge et hus, forsøger han i design og layout at konkretisere sine tanker om en naturefterlignende arkitektur, hvor livet inde i huset føles mere i kontakt med de udendørs omgivelser, som menneskehjernen føler sig godt tilpas i.

"Udenfor, der er højt til loftet. Det er dejligt og frit og rummeligt. Når du så bliver presset ind i et hus, er det i virkeligheden en traumatisk oplevelse at få lagt låg på hovedet. Så måden, man kan omgøre det ved, er, at når du ankommer, så skal du komprimeres. Så du kommer ind i et lille, tæt, mørkt rum. Og så kommer du ud på den anden side, og så føles det som om, at du er gået igennem skovbrynet. Så du kommer ud på den anden side og ud i en lysning."

I en tid, hvor der er meget fokus på at få så meget lys ind i boligerne som muligt, kan det virke overraskende, at en arkitekt bevidst vælger at skabe et mørkt og kompakt rum. Ikke desto mindre bekræfter Anders Barslund, at en lille og mørk entré kan være en rigtig god idé.

"Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det er noget, som modernisterne arbejdede med helt fra 1920’erne og frem […] Vi Har Edvard Heiberg, norsk arkitekt, der i 1924 får bygget sit eget hus herovre (Danmark). Man kalder det landets allerførste funktionalistiske hus. Når man kommer ind i hans hus, så er gangen altså mørkebrun. Og så går du igennem den her gang, og så kommer du ud i stuen, som kigger ud over Åmosen ved Lyngby, og det er et dobbelthøjt rum. Der er glasparti i hele det her dobbelthøje rum, der peger mod syd, og det er malet solgult, så du kommer virkelig ud i den her lysning."

"Frank Lloyd Wright bruger det også. Der kan du se det for eksempel i Guggenheim Museum i New York. Når du står ved entreen og skal ind i det her kæmpe, ikoniske rum, der kan du stå og røre ved loftet, der er i entreen. Kompression, det er en kendt effekt, som påvirker vores hjerner."

Det typiske parcelhus fra 60'erne og 70’erne er indrettet med stue og køkken i den ene ende, og i den anden ende af huset ligger soveværelser og badeværelse, som alle har døråbning ud til en såkaldt pistolgang. Mange parcelhusejere har svært ved at indrette pistolgangen på grund af det sparsomme dagslys og smalle layout. Men Anders Barslund forklarer, hvordan man med forholdsvis enkle indgreb kan gøre pistolgangen til et mere interessant rum, der ovenikøbet pirrer nysgerrigheden.

"Vi vil gerne ledes af lyset. Og det vil sige, at der skal vi have plantet noget lys. Der skal være lys for enden af tunnelen, kan man sige. Jeg kan godt lide, at når du kommer igennem entréen, at du har et lys derude, der kalder på dig og siger, ’det er spændende det her’. Og det lys, det skal ikke afsløre alting. Fordi så har du ligesom givet den væk. Det er fordi, vi mennesker er meganysgerrige, og den nysgerrighed kan vi spille på. Og der kan man sige, VELUX ovenlysvinduet jo er perfekt at sætte, så det lige skaber et sted med lys dernede. Det fungerer rigtig godt."

Anders Barslund nævner også de eksisterende døre til værelserne langs pistolgangen som elementer, der aktivt kan skabe liv i boligen og prikke til vores nysgerrighed. "Hvis du så i stedet for at lukke alle dørene ind til børneværelserne lader dørene stå åbne, så får du også noget af det der strejflys, og så begynder det lige pludselig at blive meget mere interessant og så trækker din nysgerrighed dig simpelthen dernedad. Lige så snart du sætter et lys, så virker det."

Anders Barslund er stor fortaler for at sætte pris på parcelhusets eksisterende rum og sætte renoveringsindsatsen ind der, hvor den for alvor kan skabe øget velvære for husets indbyggere. Derfor mener han også, at det for eksempel oftest vil være en god idé at acceptere børneværelsernes oprindelige størrelse og organisere sig ud af en eventuel pladsmangel i stedet for at kaste sig ud i bekostelige omrokeringer af væggene.

"Det at flytte en væg på børneværelset - det er 11 kvadratmeter, eller det er 15 kvadratmeter. Jeg er vokset op på 11 kvadratmeter. Jeg synes, det er gået okay. Man kan ret mange ting med de rum, der er der i forvejen. Det kan man simpelthen leve med meget længere hen ad vejen. Det behøver du ikke lave så meget om på."

Anders Barslund ser naturligt lys som et absolut kerneelement i enhver renovering eller modernisering, fordi der er så meget velvære at hente i veludnyttet dagslys. "Det med at sætte lys, det er afstressende. Hvis du befinder dig ude midt i lysningen, så kan du bedre spotte sabeltigeren, og du kan måske nå at reagere, inden den sætter tænderne i dig. Det er sådan en reaktion, vi har stadigvæk, og det vil sige, at når du bevæger dig imod lyset, så er det en afstressende oplevelse for dig."

For at optimere dagslyset bruger Anders Barslund ofte ovenlysvinduer i sine renoveringsprojekter. Han taler om det at placere ovenlysvinduer som at "lave steder" og forklarer, at man gennem aktiv lyssætning kan gøre hverdagssituationer langt mere spændende.

"Det har jeg planket fra Ilse Crawford, som har sit eget designstudio i London, og var den første redaktør på Elle Decor i UK. Hun siger: ’Det handler om at gøre det ordinære ekstraordinært.'"

"Hun snakker om det her med at lave sted og sætte sig. Hvis du for eksempel får et magasin ind ad døren, så kan du gå lige ind i, stille dig op ad køkkenet, flå det ud af plastikken og så begynde at bladre i det. Det er en ordinær oplevelse. Hvis du i stedet laver dig en kop te, tænder et stearinlys, tager en lille kage eller sådan noget og sætter dig over i det der rigtig gode hjørne i sofaen med en plaid om benene og læser dit magasin, så har du gjort den ordinære oplevelse til noget ekstraordinært. Så det med at indtage et hjem, det handler om at gøre de der situationer til noget ekstraordinært, og det handler om at sætte lys til det."

Anders Barslund kalder sig selv pragmatiker i forhold til energioptimering. Han synes, det er vigtigt at fokusere indsatsen på de steder i boligen, hvor det har størst effekt. Det gælder for eksempel, når talen falder på efterisolering.

"Jeg er uddannet reserveofficer engang i fordums tid. Der lærte vi altid, at 40 % af vores energi, den fiser ud igennem hovedet. Så derfor skal man altid lige have en hue med. Det har jeg altid haft med mig også til husene. Altså lige at få toppen med - taget med. Det er det allervigtigste sted, du kan starte. Gulvet er altid det allersværeste, for det smadrer hele huset, når du skal ind og gøre noget ved gulvet. Og temperaturforskellen er i øvrigt heller ikke så stor. Så du henter mest oppe på taget, og så kan du så arbejde med facaderne derefter."

Ud over en effektiv isolering af loftet falder snakken med Anders Barslund også på valg af energirigtige vinduer og døre. Han påpeger de store landvindinger, der er gjort inden for energieffektive ruder, og nævner, at disse moderne teknologier også har vundet indpas i renoveringsarbejdet på boliger af ældre dato - selv i Edvard Heibergs hus helt tilbage fra 1924. "Det har Realdania gjort ovre i Heibergs hus. Det er jo sådan nogle vakuumruder."

Når man begynder at spekulere i at renovere sit parcelhus, kan begejstringen nemt løbe af med en, så man ender med en alenlang ønskeliste over forbedringer og modernisering, man vil lave. De fleste boligejere har dog ikke et budget, der gør det muligt at opfylde alle renoveringsønsker på én gang. Under vores snak med Anders Barslund kom vi ind på vigtigheden af at prioritere sine renoveringsprojekter og optimere udnyttelsen af parcelhusets kvadratmeter.

En vigtig ting at overveje i forhold til parcelhusrenovering er, hvorvidt der er brug for at involvere en arkitekt i arbejdet. Her deler Anders Barslund renoveringsprojekter op i de mere byggeteknisk funderede og de mere æstetisk fokuserede.

"Når du er på det, der hedder byggeteknik, og også selvom du skal lave et nyt køkken, for det er altså også byggeteknik, så bare giv los. Der er alt muligt juridisk og sådan noget, man lige skal have styr på, men ellers kan folk selv finde ud af det. Det er jo ikke svært. Når du skal hen at lave om på rummene, og du skal lave huller ud til naturen - om det er opad, eller det er udad, det er egentlig underordnet - så synes jeg, man skal have arkitekten med. Så snart du går i gang med at lave rum, så skal du have en arkitekt med."

Når man som boligejer skal til at sortere i sin ønskeliste og give udvalgte renoveringsprojekter højere prioritet end andre, opfordrer Anders Barslund til, at man fokuserer sin indsats på at skabe velvære i boligen ved at sikre en god kontakt med verden udenfor. Han nævner sit eget hus som et eksempel på en bolig, hvor nogle renoveringsprojekter har haft en entydigt positiv indvirkning på familiens velvære, og andre projekter set i bakspejlet måske var mindre essentielle.

"Vi kastede os også ud i ombygningen hos os og brugte jo halvanden million på bare at flytte en trappe og et køkken. Det var en kæmpe øvelse, og i dag sidder vi sådan lidt, 'gad vide, hvad der var sket, hvis vi ikke havde gjort det? Altså, så havde vi haft køkkenet der, og der havde været døre ind til det. Det havde måske også kunne fungere.’ Men de vinduer, vi satte i nede i stueetagen, der har vi aldrig på noget tidspunkt sagt, ’gad vide, hvad der var sket, hvis vi ikke havde gjort det'. Altså lige modsat. Dem elsker vi hver eneste dag. Derfor er det bare: Sørg for at få kontakten ud - opløse grænsen mellem inde og ude."