Designråd til små rum: Sådan indretter du en smal gang

0 min. læsning
Smal og lys fordelingsgang med VELUX fladtagsvinduer

Har du en smal gang i din bolig, som du har svært ved at indrette på en tilfredsstillende måde? Her får du tips til, hvordan du skaber en lys og indbydende fordelingsgang.

Den indvendige fordelingsgang med de mange døre til soveværelser, badeværelse, køkken og stue er et hyppigt syn i danske boliger – ikke mindst i parcelhuse fra 60’erne og 70’erne, der som regel har en såkaldt pistolgang.

Fordelingsgangen (også kaldet en fordelergang) er praktisk, fordi den giver nem adgang til boligens andre rum. Men placeringen midt i huset betyder, at der kommer meget lidt dagslys ind, og det smalle layout gør det svært for fordelingsgangen at udfylde andre praktiske funktioner end netop at være et gennemgangsrum.

Der er dog ingen grund til at fortvivle. Du kan med forholdsvis enkle indgreb modernisere en smal gang og omdanne den til et funktionelt, lyst og indbydende rum, hvor du udnytter kvadratmeterne optimalt.

Ovenlysvinduer er den perfekte løsning til at få naturligt lys ind i smalle mørke gange uden facadevinduer.

3 Tips og inspiration til indretning af en smal gang

Der er rig mulighed for at give din fordelergang et løft. Du kan fx ændre farvevalget, være kreativ med din indretning og tænke i alternativer til elektrisk lys. Her får du 3 tips som inspiration til indretningen af din smalle gang.

1. Sådan optimerer du indretningen af en fordelingsgang

Når du indretter din fordelingsgang, er det en god idé at tænke i lyse nuancer på både gulv, loft og vægge, så du kan få maksimalt udbytte af den sparsomme mængde dagslys. Men hvis din gang skal have lidt mere personlighed, er det en god idé at bevæge sig væk fra det helt ensfarvede. Du kan fx male gulv- og dørlisterne i en stærkere farve, der skiller sig ud fra den hvide baggrund og giver rytme i rummet. Eller du kan montere høje træpaneler langs væggene og give dem en mørkere nuance end loft og gulv. Det kan virke ulogisk at introducere mørkere farver i et rum, der kun får sparsomt dagslys. Men samspillet mellem en mørkere farve på panelerne og en lysere farve på væggene og loftet kan faktisk give indtryk af en mere rummelig gang.

Du kan med forholdsvis enkle indgreb modernisere den smalle gang og omdanne den til et funktionelt, lyst og indbydende rum, hvor du udnytter kvadratmeterne optimalt.

2. Udnyt hele rummet

Mange holder deres fordelingsgang helt fri for møbler og pynt, så der ikke står noget i vejen, når de bevæger sig mellem rummene. Men hvis du går smart til værks, kan kvadratmeterne i den smalle gang sagtens udnyttes til mere end blot en transportrute.

Du kan fx installere et lille garderobeområde, hvor du hænger overtøj på bøjler og stiller sko enkeltvis på smalle hylder langs væggen. Det kan også være en god idé at bruge en del af væggen til at hænge kunst eller familiefotos. Det gør gangen flottere at se på og giver dine gæster en god grund til at gøre et kort ophold i stedet for altid at suse hurtigt igennem gangen.

3. Brug alternativer til elektrisk lys

Ligesom resten af din bolig har fordelingsgangen brug for lys, og beliggenheden langt fra facadevinduerne gør det nemt at gribe til elpærerne. Men hvis du vil have en mere indbydende stemning, er det en god idé at tænke i dagslys.

Strategisk placerede spejle kan hjælpe med at optimere det dagslys, der naturligt trænger ind i fordelingsgangen. Spejle har også den fordel, at de kan hjælpe med at give indtryk af et større rum, så gangen føles mindre trang.

Hvis du vil give dagslyset et ekstra kraftigt boost på din smalle gang, kan den helt rigtige løsning være at installere et eller flere ovenlysvinduer, der kan trække dagslyset ned i gangen og skabe en lys og behagelig stemning. Se fx vores ovenlysvinduer til flade tage og få inspiration til, hvordan de kan bringe dagslyset indenfor i dit hus.

Få gratis rådgivning og hjælp til installationStart her
Vigtigt at huske
  • Du kan give indtryk af mere plads i din fordelingsgang ved hjælp af lyse farver og strategisk placerede spejle.
  • En smal gang kan tjene mere end ét formål, hvis du fx indretter et lille garderobeområde eller bruger en del af væggen til at hænge familiebilleder op.
  • Dagslys fra lystunneller kan skabe en behagelig stemning i den smalle gang og mindske behovet for elektrisk belysning.

Skab et funktionelt og lyst rum med dagslys

En ekstra dosis dagslys kan gøre en stor forskel i din fordelergang. En løsning, der giver en meget stor mængde dagslys og en fornemmelse af mere plads, er at åbne til kip i hele fordelingsgangens længde og montere ovenlysvinduer i taget.

Du har også mulighed for at montere ét eller flere ovenlysvinduer og lade lyset strømme ned i gangen via en lysskakt. Det kræver mindre byggearbejde end en åbning til kip i hele gangens længde og giver stadig et betragteligt løft i fordelingsgangens lysforhold.

Hvis der ikke er mulighed for at montere klassiske ovenlysvinduer over din fordelingsgang, betyder det heldigvis ikke, at du må opgive drømmen om at få mere dagslys ind. Her kan en lystunnel i stedet være den helt rigtige løsning.

Indersiden af lystunnellen er beklædt med et reflekterende materiale, som fra et vindue monteret i taget transporterer blødt, behageligt dagslys hele vejen ned i gangen. Du kan også få lystunneller med indbygget elektrisk LED-lys, så gangen bliver oplyst fra de samme punkter både dag og aften, og din indretning fremstår enkel og rolig. Uanset hvilken dagslysløsning du vælger, vil det ekstra lys ikke alene skabe en følelse af en mere rummelig gang, men også gøre gangarealet mere praktisk anvendeligt. Hvis du fx har et stort spejl på fordelingsgangen, hvor du og familien tjekker dagens påklædning i fuld længde, før I tager på arbejde eller i skole, bliver det med dagslyset fra et ovenlysvindue eller en lystunnel nemmere at se, om blusen og bukserne står godt til hinanden.

En VELUX lystunnel er et godt alternativ til kunstig belysning i små rum, hvor det ikke er muligt at montere ovenlysvinduer

Fordele ved lystunneller

Lystunneller (også kaldet soltunneller) giver mulighed for at få dagslys ind i huset mindste rum, der ikke har facade- eller ovenlysvinduer. De kan give en naturlig og indbydende belysning i din gang og hjælpe med at reducere energiregningen, fordi der bliver færre timer med behov for elektrisk lys. Lystunneller kan især give et æstetisk løft i parcelhusets klassiske pistolgang, som har en tendens til at blive meget mørk.

Ofte stillede spørgsmål om gangarealer og soltunneller

Hvordan kan jeg få mest muligt ud af mit lille gangareal med smart indretning?

Du kan udnytte dit smalle gangareal optimalt ved fx at montere et lille garderobeområde eller bruge en del af vægarealet til at hænge kunst eller familiebilleder, så dine gæster får mulighed for at dvæle et øjeblik på gangen i stedet for hurtigt at bevæge sig fra det ene rum til det andet.

Hvad er soltunneller, og hvordan fungerer de som en naturlig belysningskilde?

Lystunneller fører dagslys fra et tagvindue via et reflekterende rør ned gennem loftet i din gang, hvor en diffuser blødt fordeler dagslyset. Det reflekterende materiale inde i lystunnellen betyder, at du kan få dagslyset helt ind i en indre gang, hvor du enten ikke ville kunne montere et almindeligt ovenlysvindue, eller hvor et almindeligt ovenlysvindue ville have en meget begrænset effekt.

Er soltunneller velegnede til gangarealer i alle bygningstyper?

For at montere en lystunnel skal du have adgang til boligens tag og have mulighed for at føre et rør fra taget ned til loftet i det rum, hvor du vil have dagslys. Der findes både lystunneller til flade og skrå tage, og de fås både med fast eller fleksibelt rør, så dagslyset kan komme sikkert frem til gangen, selv hvis du er nødt til at føre røret udenom en forhindring som fx en bjælke. Med lystunnellens refleksionseffekt på op til 98 % kan du føre dagslyset vidt omkring i boligen, men hvis ruten til din gang er længere end den maksimale anbefalede rørlængde på 6 meter, kan det være nødvendigt at overveje en alternativ løsning.

Hvordan vedligeholder jeg soltunneller og sikrer optimal belysning?

Et stort plus ved lystunneller er, at hvis de blot er ordentligt monteret, kræver de meget lidt vedligeholdelse. Men for at sikre optimal belysning kan det være en god idé med jævne mellemrum at tage diffuseren og glasset ned, vaske dem og lade dem tørre grundigt, før du sætter dem op igen.

Forfatter

VELUX Editorial team

Del

Læs relaterede artikler

Renovering af 60-70'er-huse - skab din egen moderne drømmebolig
Skal du renovere dit 60-70'er hus? Få inspiration, tips og vejledning til at skabe en moderne opgradering - uden at gå på kompromis med husets originale charme.
Læs hele artiklen
Guide: Sådan designer du med dagslys i dit hjem
Lær, hvordan du indretter din bolig med naturligt lys. Få tips til vinduets placering, rummets funktionalitet, boligens omgivelser og meget mere. Læs mere her.
Læs hele artiklen
Øg værdien af din bolig
Lær hvordan du øger din husværdi gennem smarte boligforbedringer og opdag, hvordan ovenlysvinduer kan bidrage til en højere salgspris.
Læs hele artiklen
Alt du har brug for at vide om ovenlys til flade tage
Bor du i et hus med fladt tag? Vil du have mere lys ind i boligen? Så vil du få glæde af ovenlys til flade tage. Fladtagsvinduer og ovenlyskupler får dagslyset til at trænge længere ind i hjemmet og skaber smukke, lyse rum. Ved du, hvordan du finder det rigtige fladtagsprodukt til dit hjem? Hvis du er tvivl, kan vi gennemgå et par ting, som du skal overveje, før du vælger ovenlys til dit flade tag.
Læs hele artiklen
Sådan lægger du et budget for din dagslysopgradering
Du kan forvandle dit hjem på en helt gennemgribende måde ved at tilføje ovenlysvinduer. Men mange tror, at det både er tidskrævende og dyrt. Derfor har vi sat os for at forklare, at det ikke er tilfældet. Det er ikke lige så dyrt og kompliceret at tilføje ovenlysvinduer, som du måske tror. Det hele handler om god planlægning og budgettering. Vi vil nu forsøge at give dig svarene på det, du behøver at vide om, hvordan du lægger et budget for projektet.
Læs hele artiklen
Vil du montere et ovenlysvindue? Her er 8 trin, der forklarer indbygningen
Ovenlysvinduer er et oplagt valg, når du vil have mere dagslys i dit hjem. Ved at lukke mere lys ind kan du omdanne uudnyttede loftsrum eller underbelyste kvadratmeter til smukke, brugbare rum. Det er en udbredt misforståelse, at det er et kompliceret og dyrt projekt at montere ovenlysvinduer. Lad os imødekomme bekymringen ved at se på, hvordan et ovenlysvindue monteres i det skrå tag.
Læs hele artiklen
Sådan kan gardiner forbedre dit soveværelse denne sommer
Der er mange, der udskyder beslutningen om at købe gardiner, når de får nye ovenlysvinduer. Gardiner giver nogle funktionelle muligheder i dit hjem og et personligt touch med en nøje udvalgt farve. Lad os se på udvalget af VELUX gardiner, og hvordan du kan vælge den gardintype, der passer til dig og dit hjem.
Læs hele artiklen