Loftsudvidelse på Nørrebro gav altanstemning året rundt
Se videoDrøm om lys og frisk luft på toppen af byen
Det var ideel timing, da Kristina og Oliver fik mulighed for at udvide deres kvistlejlighed på Nørrebro med en ekstra etage. Ejendommen skulle have nyt tag, og som nybagte forældre til Otto havde de brug for at knappe flere kvadratmeter på deres lille toværelses på 5. sal. Loftsrummene over dem blev ledige, og drømmen om en tagaltan med adgang til masser af lys og frisk luft blev født.
Forslag om fleksibel altanløsning fra arkitekten
Kristina og Olivers arkitekt foreslog, at de fik monteret VELUX tagaltaner – store, todelte ovenlysvinduer, der med et enkelt greb kan forvandles til altaner. På den måde ville de få en tagetage, hvor der er frisk luft og frit udsyn over Københavns tage, og hvor den eftertragtede altanstemning holder året rundt.
Udsigten gjorde valg af VELUX tagaltaner nemt
”Vi gik op og kiggede, da de gik i gang med taget, og der oplevede vi pludselig, hvilken udsigt over hele byen og rådhustårnet der ventede os. Det førte til en masse nye overvejelser omkring, hvad vi egentlig havde lyst til at bruge den her etage til. Vi kom frem til, at vi ville indrette en stue med masser af hyggelige kroge og en orangeri-agtig stemning, som vi kan nyde hele året rundt. Så vi gik all in og valgte tre VELUX tagaltaner, der næsten udgør hele den ene side af stuen nu,” fortæller Kristina.
Fra ovenlysvindue til tagaltan i et snuptag
Konceptet med et stort ovenlysvindue, der kan laves om til en tagaltan, var helt nyt for Kristina og Oliver. Men jo mere de undersøgte VELUX tagaltanerne, jo mere optimal virkede løsningen for dem. ”De er jo smarte! Vi havde ikke lyst til, at det skulle være et stort udstyrsstykke, når de skal ’foldes ud’ til en altan, og med en VELUX tagaltan tager det et splitsekund”, forklarer Kristina.
Tagaltan giver næring til børns fantasi
Kristina fortæller, at de nye VELUX tagaltaner med udsigt til rådhustårnet og fyrværkeriet nytårsaften ikke kun har begejstret forældrene. De har også gjort naturen og udsigten langt mere tilgængelig for lille Otto på to år: ”I praksis har vi vinduer fra gulv til loft, og det er et kæmpe plus, når man har en toårig. Han kan selv stå og kigge ud på månen og følge med i, når helikopteren lander på taget af Riget. Det er vores udsigtspost over København. Vi kan se, når farverne på byens træer skifter, og jeg føler mig enormt tæt på naturen, selv om vi bor helt heroppe. Det er ufatteligt dejligt at komme hjem efter en lang dag på arbejde og sidde under taget med himmelen over os. Det er hele opstigningen til 5. sal værd hver evig eneste dag. Selv med en træt toårig og indkøbsposer på slæb.”
En sikker løsning for både børn og voksne
Når man som Kristina og Oliver bor på 5. sal med et lille barn, er det naturligvis altid vigtigt at sørge for, at lejligheden er sikker at bevæge sig rundt i – også for små ben og fødder. Heldigvis kunne Kristina og Oliver hurtigt konstatere, at der er sikre og stabile gelændere indbygget i VELUX tagaltanen. Så de kunne gå videre med planen om en lys og luftig altanstemning uden bekymringer for, at der skulle opstå et fareelement for deres lille søn.
Underetagen nyder også godt af det ekstra lysindfald
Efter loftsudvidelsen i Kristina og Olivers lejlighed sender tre VELUX tagaltaner nu lys ind i familiens nyetablerede stue på toppen af byen. Med arkitektens hjælp har de skabt sammenhæng i deres toetagers lejlighed, og allerede ved hoveddøren ser man den bølge af dagslys, der vælter ned af trappen fra den nye etage. ”Den gamle del af lejligheden virker også større nu, selv om den jo egentlig er blevet mindre på grund af trappen, der har taget en bid af vores soveværelse. Det er lyset, der gør det. Jeg bliver stadig overrasket over, hvor vildt det er. Selv på en gråvejrsdag i november eller en halvsløj morgen i marts har vi så enormt meget lys. Jeg tror ikke, at vi er ramt af samme novembertristesse, som mange andre er ramt af, på grund af det her rum, og om sommeren er lejligheden som én stor altan,” fortæller Kristina.
Fandt de rigtige gardiner med hjælp fra VELUX designrådgivere
Kristina og Oliver nyder, at lejlighedens øverste etage er badet i dagslys fra morgen til aften. Faktisk er lysindfaldet så imponerende, at de nogle gange er nødt til at begrænse lyset en smule. VELUX rådgiverne hjalp Kristina og Oliver med at vælge de optimale gardiner, så nu har de mulighed for at regulere lysindfaldet, når behovet opstår. Kristina forklarer: ”Det har været virkelig god, professionel service, og vi har også fået meget vejledning i forhold til, hvilke gardiner vi skulle vælge, fordi det var så lyst et rum. Så hvis vi også skulle se tv om aftenen, så skal der ligesom være noget afskærmning en gang imellem.”
Et misundelsesværdigt rum
Oliver forklarer, at ønsket om en lys og luftig loftsudvidelse blev næret, når han bevægede sig rundt i byen: ”Når man går i København og kigger op, så bliver jeg tit misundelig på folk, der har et eller andet, der er lidt specielt. Og nu håber jeg da, at folk, når de går forbi ved os, tænker, at det må da være et lækkert rum at bo i. Især når vi er så heldige som i dag, hvor vinduerne bare kan stå åbne fra morgen til aften.” Løsningen med de tre VELUX tagaltaner på stribe viste sig at være helt ideel for den lille familie, og de har på intet tidspunkt fortrudt, at de fulgte arkitektens råd. Som Oliver siger: ”Vi kan ikke hive en Weber-grill op og begynde at grille. Men fornemmelsen af at være udendørs, den har vi med de her vinduer. Jeg føler mig ret privilegeret, at vi kan få det. Jeg kan godt lide den udsigt. Jeg kan godt lide København. Og nu kan vi stå op til København hver morgen og følge med.”
Vigtigste pointer:
- En VELUX tagaltan kan skabe en altanstemning, der holder hele året
- Der kan monteres flere VELUX tagaltaner på række, så du får et endnu større område med adgang til frisk luft og en flot udsigt
- VELUX tagaltaner har indbyggede gelændere, så de er sikre at bruge for familier med små børn