Kom godt i gang med renoveringen af dit hus

0 min. læsning
En vellykket renovering af et hus starter med grundig planlægning

Har du netop købt nyt hus, der trænger til at blive renoveret? Eller har du længe gået og drømt om at opgradere dit hjem? Så læs videre! At renovere et hus er et stort projekt, der kræver detaljeret planlægning af alt lige fra budgetter og tidsplaner til nedrivning, genopbygning og vinduesudskiftning. Lad denne tjekliste hjælpe dig godt i gang.

Få overblik over processen

Selvom der ikke findes to ens husrenoveringer, vil det alligevel hjælpe dig at følge en plan, så du undgår unødigt arbejde og dyre fejltagelser.

Budget og tidsplan

Den allervigtigste del af din planlægning er at sikre, at du har råd til at betale for renoveringen. Derfor skal du først og fremmest tage dig tid til at overveje, hvordan du vil finansiere den.

Det kræver et stort forudgående arbejde at lægge et budget. Her er en række spørgsmål, som det kan være relevant at forholde sig til, når du lægger budgettet:

  • Hvor stort er dit hjem, og hvor omfattende er den ønskede renovering?
  • Hvilke rum vil du renovere (køkken og badeværelse er ofte de dyreste)?
  • Har du brug for hjælp fra entreprenører?
  • Vil renoveringen øge boligens værdi? Er det en god investering?
  • Hvor komplekse er de renoveringsløsninger, du vælger? Kræver de fx ændring af bærende konstruktioner eller nye el- eller varmeinstallationer?
  • Hvor god stand er taget i? Er der brug for at reparere eller udskifte det?
  • Hvad skal der gøres i forhold til isolering, gulvlægning og maling?
  • Kan du genbruge gamle skabe og bordplader, eller vil du investere i nyt inventar?
  • Har du brug for værktøj og udstyr til det arbejde, du vil lave selv?
  • Har du brug for at tage et boligrenoveringslån?

Grundig planlægning hjælper dig med at undgå at overskride det maksimale beløb, du er villig til at bruge på renoveringen af dit hus. Det næste skridt er at overveje, hvor lang tid hver opgave vil tage. Tidsplanen for din husrenovering afhænger af projektets overordnede størrelse og sværhedsgrad, hvem du hyrer, og hvor meget arbejde du vælger at udføre selv.


Fagfolk

I forbindelse med din planlægning skal du overveje, hvilke fagfolk du vil hyre til byggearbejdet. Har du brug for totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise? Vil du have en arkitekt til at planlægge renoveringen og fungere som tovholder under byggeprocessen? Du kan få anbefalinger til dygtige fagfolk ved at forhøre dig i dit personlige netværk. Der er også mulighed for at finde kvalificerede folk ved at søge på en portal som anmeld-haandvaerker.dk. Det er altid en god idé at indhente priser fra flere forskellige firmaer, før du lægger dig fast på en bestemt udbyder. Sørg for, at der foreligger en kontrakt med klare aftaler og tydeligt definerede arbejdsopgaver, før byggearbejdet påbegyndes.

Få kontakt til en tømrer, som er VELUX dagslysrådgiverFind en tømrer

Vælg en tømrer, der har gennemgået vores dagslyskursus, til dit ovenlysprojekt.

Forsikring

Før du kaster dig ud i et større renoverings- eller tilbygningsprojekt, er det altid klogt at kontakte dit forsikringsselskab. Dels skal du sikre dig, at du stadig har en gældende boligforsikring, når det renoverede hus står færdigt, og dels skal du være sikker på, at du også er dækket, mens renoveringsarbejdet er i gang.

Der kan opstå en række forskellige problemer under byggeprocessen, som det er vigtigt, at en forsikring dækker. Det kunne for eksempel være vandskader, brand, storm, tyveri, hærværk eller tilskadekomne håndværkere. Disse typer skader dækkes som regel enten af din husforsikring eller af håndværkerens/entreprenørens egen forsikring.

Hvis du har brug for ekstra sikkerhed, kan det i nogle tilfælde være klogt at tegne en såkaldt entreprise- eller all risk-forsikring. Det kan for eksempel være en god idé, hvis du selv står for indkøb af byggematerialer. Din husforsikring dækker nemlig ikke materialer, der endnu ikke er en del af bygningen. En entreprise-/all risk-forsikring kan også være god at have, hvis det er et stort og dyrt byggeri, eller byggeopgaven er særligt kompliceret eller løber over længere tid.


Design, layout og grundplan

Når du renoverer, er det en rigtig god idé at tage højde for din boligs oprindelige stil. Rent æstetisk kan det give et rodet indtryk, hvis du for eksempel giver din 100 år gamle murermestervilla en hypermoderne tilbygning i stål og glas. Og en renovering, der ikke er i tråd med husets oprindelige design, kan også gøre det sværere at vedligeholde huset på længere sigt.

Der kan være meget hjælp at hente hos en arkitekt, som har indblik i den stilmæssige periode, dit hus er bygget i. Arkitekten kan sørge for, at din færdigrenoverede bolig hænger sammen både stilmæssigt og rent byggeteknisk. En arkitekt kan også give dig gode idéer til, hvordan du udnytter de eksisterende kvadratmeter optimalt og måske kan genbruge byggematerialer i forbindelse med renoveringen.

Ønsker du montering eller udskiftning af ovenlysvinduer som en del af dit renoveringsprojekt? I VELUX Designrådgivning viser vi dig, hvordan din bolig vil se ud med ovenlysvinduer og giver råd til produktvalg og placering. Når du er klar, behøver du ikke bekymre dig om installationen. Vi kan klare det for dig eller sætte dig i kontakt med en VELUX certificeret håndværker.

Få gratis rådgivning og hjælp til installationStart her

Byggetilladelser

Mange renoveringsprojekter kræver, at du indhenter byggetilladelse, før du går i gang med arbejdet. Det gælder blandt andet, hvis du udvider boligens beboede areal, for eksempel ved at opføre en tilbygning, tilføje en kvist eller omdanne loftsrummet til en beboelig førstesal. Hvis dit hus er registreret som bevaringsværdigt, er det også nødvendigt at indhente særlige tilladelser.

Vær opmærksom på, at der kan være specifikke renoveringsregler i lokalplanerne for dit boligområde. Der kan være regler om taghøjde, byggematerialer og farver, som du skal tage højde for. Tjek også, om der er tinglyste servitutter for dit hus. En servitut kan for eksempel angive, at der kun må bygges på bestemte dele af din grund, eller at huset skal være tilsluttet forsyningsnettet på en bestemt måde.

Undgå dyre overraskelser, hvis du renoverer et hus, du lige har købt

Før du dykker for dybt ned i dine renoveringsplaner, er det en god idé at få styr på de rent byggetekniske forhold i dit hus. Er der separatkloakering? Er taget i god stand? Er huset energieffektivt, eller er der brug for efterisolering? Har huset fugt eller skader (kan især forekomme på badeværelser og i kældre)?

Hvis der er vedligeholdelsesmæssige mangler i dit hus, er det vigtigt, at du som førsteprioritet får dem udbedret. Det kan betyde, at du bliver nødt til at udskyde andre renoveringsprojekter, der egentlig stod højere på din ønskeliste. Men til gengæld sikrer du, at du har en sund bolig, som kan huse dig og familien mange år frem.

Hvis dit budget både rækker til at udbedre byggetekniske mangler og tilføje nye renoveringer, kan der være god økonomisk fornuft i at klare begge dele på samme tid. Hvis dit tag for eksempel trænger til udskiftning, og du drømmer om ovenlysvinduer i køkkenet, vil det være billigere at skifte taget og indbygge ovenlysvinduerne i samme omgang, end hvis du først skifter taget, og først ved en senere lejlighed skal åbne taget op for at montere ovenlysvinduerne.

Der kan være penge at spare ved at skifte ovenlysvinduer i forbindelse med udskiftning nyt tag.

Midlertidig indkvartering under renoveringsarbejdet

Renoveringsarbejde medfører, at der er nogle af dine rum, du i en periode ikke kan få adgang til, og du kan nok også forvente en del støv og byggerod i andre dele af huset. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved at opholde sig i huset, mens det er en byggeplads. Så hvis du planlægger et større renoveringsprojekt, er der stor sandsynlighed for, at du er nødt til at finde et andet sted at bo, mens byggearbejdet står på.

For de fleste vil det være en selvfølge at lede efter midlertidig indkvartering tæt på det hus, der skal renoveres, fordi du og familien har arbejde, skole eller uddannelse i samme område. Men selv hvis du godt ville kunne passe dine studier eller dit arbejde fra et sommerhus eller hos familiemedlemmer længere væk fra renoveringsarbejdet, er det alligevel bedst at lede efter indkvartering tættere på. Det kan nemlig være en god idé, at du inspicerer byggearbejdet med jævne mellemrum, så du er sikker på, at du er tilfreds med arbejdet. Der kan også opstå spørgsmål under renoveringsarbejdet, hvor håndværkerne eller entreprenøren har brug for, at du kommer forbi byggepladsen og giver dit besyv med.

Hvis du har campingvogn eller campingbus, kan det måske være en mulighed, at du bor i den, mens renoveringsarbejdet er i gang. Du skal dog være opmærksom på, at du skal søge kommunen om tilladelse, hvis du planlægger at bo i en campingvogn i længere tid. Vær også opmærksom på, at det i nogle boligområder ikke er tilladt at parkere campingvogne på egen grund. Der er også mange, der vælger at leje en skurvogn eller en såkaldt beboelsesvogn, så de kan holde sig tæt på byggearbejdet. Der er specifikke regler i bygningsreglementet for opstilling og anvendelse af skurvogne, så ligesom med selve byggeriet skal du sørge for, at alle nødvendige tilladelser er på plads, før du stiller en skurvogn op på byggegrunden.

Planlæg nedrivningen

Nedrivningsprocessen bør ikke undervurderes. Opgaven er omfattende og kræver grundig planlægning af alt lige fra beslutningen om, hvem der skal foretage nedrivningen, til affaldshåndteringen.

Find ud af, hvilke dele af din husrenovering du selv kan håndtere, og hvilke der kræver professionel hjælp. Mens mindre nedrivningsopgaver som et køkken eller et skabssystem kan udføres af dig selv, kan større nedrivningsprojekter være vanskeligere at håndtere.

Du bør også tage stilling til, hvordan du vil håndtere affaldet. Hvis du lejer en stor affaldscontainer, kan projektet forløbe uden afbrydelser, da du løbende har mulighed for at fjerne byggeaffald. Husk i den forbindelse at holde de lokale affaldssorteringsregler for øje. God planlægning af affaldshåndteringen vil give dig en tidsgevinst i det lange løb.

Nedrivningsprocessen er også en oplagt mulighed for at identificere materialer, der kan genbruges eller genanvendes i dit projekt. Måske der gemmer sig et plankegulv under gulvtæppet, eller flotte fliser bag væggen? Udover at gøre nedrivningen mere cirkulær, så kan upcycling af gamle materialer fra huset være med til at få husets oprindelige stil tilbage.


Find det rigtige ovenlysvindue til dit hus

Det er en udbredt misforståelse, at ovenlysvinduer kun kan monteres i visse typer af tage. I virkeligheden findes der ovenlysvinduer til stort alle tagtyper og loftskonstruktioner. Med vores hjælp kan du næsten i alle tilfælde finde en ovenlysløsning, der passer til dine behov og din bolig.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte med dit ovenlysprojekt?Kom i gang

Ovenlys til skrå tage

Bor du fx i et almindeligt dansk parcelhus med skråt tag og krybeloft, kan du vælge en skaktløsning eller måske endda åbne op og lade loftet gå i kip. I så fald er der en himmel fuld af muligheder og kombinationer. For eksempel VELUX 3i1 ovenlysvinduet med tre vinduesrammer i en karm, der forvandler ethvert rum og giver tre gange så meget dagslys som et almindeligt enkeltmonteret ovenlysvindue.

Parcelhus med skaktløsning i køkken-alrum.

Udenfor rækkevidde

Hvis der er højt til loftet i din bolig, er vores elektriske eller solcelledrevne ovenlysvinduer et godt valg. VELUX elektriske eller solcelledrevne ovenlysvinduer er ideelle til steder, der er svære at nå. I så fald kan du åbne eller lukke vinduer med et tryk på en kontakt eller styre dem med hjælp fra VELUX App Control. Alle elektriske og solcelledrevne ovenlysvinduer har en regnsensor, der sørger for at lukke dine ovenlysvinduer, hvis det begynder at regne.

Nyrenoveret loft med elektriske ovenlysvinduer udenfor rækkevidde.

Muligheder på overetagen

Der er mange muligheder, hvis du vil renovere et uudnyttet loftsrum eller bor i en lejlighed under taget. Ovenlysvinduer åbner rummet op og giver udsigt til omgivelserne, slipper masser af dagslys ind og får rummet at føles større, end det i virkeligheden er. Med en VELUX tagaltan kan du træde ud på din helt private altan. Tag en kop kaffe, og nyd den friske luft. Mærk udendørslivet, og skab en fantastik forbindelse mellem ude- og indeliv. Den innovative tagaltan forvandles fra et ovenlysvindue med underelement til altan på få sekunder.

En spændende og givende renoveringsproces

Det kan virke som en overvældende opgave at kaste sig ud i at renovere et hus. Men med grundig planlægning og velovervejede beslutninger kan du gå fra en bygning, der "bare" opfylder dine og familiens behov nu og her, til en ideel bolig, der kan huse jeres drømme og ambitioner mange år frem. Et sted, hvor pladsen, lyset og interiøret er kilder til daglig begejstring. Så selv om det måske kan virke uoverskueligt at skulle gennem en periode med byggerod og begrænset adgang til boligen, taler al sandsynlighed for, at du, når projektet er veloverstået, vil takke dig selv for at have taget udfordringen op. Rigtig god vind med dit renoveringsprojekt!

Vigtigt at huske
  • Undersøg byggeomkostningerne, så du kan lægge et solidt, gennemarbejdet budget – det er afgørende for et vellykket renoveringsprojekt.
  • Beslut dig for, hvilken del af nedrivningen du selv kan håndtere, og hvilken del du skal have professionel hjælp til.
  • Design dine rum med dagslyset i centrum, og overvej at lade ovenlysvinduer skabe en stilfuld og lys stemning i dit hjem.
Det første og vigtigste skridt i ethvert husrenoveringsprojekt er at udarbejde et budget.
Fra design til installationDrømmer du om mere dagslys og frisk luft? Og er du usikker på hvilke vinduer og løsninger, der er bedst til dit hjem? Kontakt os nu og få gratis rådgivning eller hjælp til installation.

Forfatter

VELUX Editorial team

Del

Læs relaterede artikler

Sådan lægger du et budget for din tilbygning
Drømmer du om en tilbygning til dit hus, men er i tvivl om, hvor meget den vil koste? Når familien vokser, og I får brug for mere plads, kan en tilbygning være en rigtig god løsning. Har du søgt inspiration til dit projekt på Pinterest og Instagram, men mangler stadig at finde ud af, hvor meget det vil koste at realisere din drøm? Kom godt i gang med disse fire enkle trin.
Læs hele artiklen
Guide: Alt du skal vide om ovenlysvinduer for at vælge de helt rigtige
Når der kommer dagslys fra oven, kan det fuldstændig forvandle dit rums udseende og stemning. Næsten alle rum kan drage fordel af ovenlysvinduer. Se, hvordan du styrer udenom de almindelige misforståelser om ovenlysvinduer, og hvordan du kan få dagslysets magi ind i dit hus.
Læs hele artiklen
Alt du har brug for at vide om ovenlys til flade tage
Bor du i et hus med fladt tag? Vil du have mere lys ind i boligen? Så vil du få glæde af ovenlys til flade tage. Fladtagsvinduer og ovenlyskupler får dagslyset til at trænge længere ind i hjemmet og skaber smukke, lyse rum. Ved du, hvordan du finder det rigtige fladtagsprodukt til dit hjem? Hvis du er tvivl, kan vi gennemgå et par ting, som du skal overveje, før du vælger ovenlys til dit flade tag.
Læs hele artiklen
Sådan får du et mere energivenligt hus
Inden du går i gang med renovere din bolig, er det vigtigt at undersøge dit hjems energieffektivitet. Når du investerer i energieffektive produkter såsom ovenlysvinduer, kan du spare både energi og penge i det lange løb.
Læs hele artiklen
Skab et sundt indeklima med smart home-enheder
Verden har virkelig taget smart home-enheder til sig – alt fra elpærer og køleskabe til dørklokker med kamera. Men vidste du, at smart home-teknologi også kan gøre dit hjem til et sundere sted at opholde sig? Vores smart home-produkter kan hjælpe dig med at styre niveauet af dagslys, regulere rumtemperaturen og sikre, at dit hus er veludluftet. Alle disse elementer bidrager til at skabe et sundere indeklima. I denne artikel ser vi på vigtigheden af et sundt indeklima og tre smart home-produkter, du bør overveje i din bolig.
Læs hele artiklen